I morgen, lørdag den 23. august, kan du møde Akademisk Boldklub, når vi er med på Gladsaxedagen. Her stiller vi op med repræsentanter fra alle fire afdelinger – fodbold, cricket, håndbold og tennis – som står klar til en snak om, hvad vi som klub kan tilbyde både børn, unge og voksne.
Kom forbi og hør mere om vores stærke fællesskab, de mange aktiviteter på anlægget i Bagsværd og hvordan du eller dit barn kan blive en del af AB. På vores fire stande kan du ikke blot stille spørgsmål, men også selv prøve kræfter med vores sportsgrene.
Du finder os her:
⚽ Fodbold: plads 110
🏏 Cricket: plads 111
🤾 Håndbold: plads 163
🎾 Tennis: plads 164
Vi glæder os til at fortælle vidt og bredt om hvorfor AB er en fantastisk klub – og håber at se mange grøn/hvide ansigter på Gladsaxedagen!