Med hele 7 græsbaner på vores anlæg i Bagsværd, er der nok at se til, når vores driftsteam på daglig basis knokler for at give alle vores fodbold- og crickethold de bedst mulige baner. For græs er nemlig ikke bare græs, jord er ikke bare jord og det kræver mange maskiner og mandetimer at holde niveauet højt. En nyklippet- og kridtet bane 1 er noget af det flotteste, men vejen dertil er lang og hård.
I denne artikel kan du blive klogere på det store arbejde vores driftsfolk hver dag udfører, for at banerne er flotte uanset om det er U8 eller 2. senior der træner eller spiller kamp. - “Vores mål er altid at tilbyde de bedste spilleforhold som muligt,” forklarer Nicholas Poscu Bjørn-Larsen, der er udlært i en golfklub og som har arbejdet med græsbanerne i AB i mere end 10 år. “Hver eneste del af vores plejeplan er designet til at maksimere græssets sundhed og banens funktionalitet.”
Arbejdet med græsbaner sker typisk mellem marts-oktober. Vind og vejr sætter sine helt klare begrænsninger, da der ikke er vækst i græslaget når temperaturen falder under 7 grader. I vinterperioden er der derfor ikke meget arbejde med klubbens græsbaner, da vækstlaget ligger i dvale.
Prikning og vertikalskæring
Fra marts til oktober bliver banerne regelmæssigt luftet gennem prikning, en proces der forbedrer jordens struktur og fremmer rodvækst. Lange metalspyd laver huller i jorden med 12-15 cm afstand, og når de trækkes op igen af maskinen, sker det i en vinkel der løfter græsset en smule op, for at modvirke komprimering. Foran på prikke-maskinen sidder en rulle, der lægger tryk på græsset og udjævner de værste forhøjninger inden der prikkes. “Prikning er afgørende for at forbedre jordens struktur,” siger Nicholas. “Det hjælper med at reducere komprimering og fremmer en dybere rodvækst, hvilket er essentielt for en sund græsbane. Det er en af vores nyere anskaffelser i maskinparken, og vi har kunnet se en meget stor forskel i kvaliteten af banerne efter vi er begyndt at prikke dem”. For yderligere at sikre en sund græsvækst, vertikalskæres banerne fra april til september. Denne teknik hjælper med at reducere komprimering og forbedre græssets evne til at absorbere vand og næringsstoffer.
Nye græsfrø og gødning
Græsfrø eftersås i to perioder – fra april til juni og fra august til oktober – for at sikre en fyldig og ensartet plæne. Græsfrøene lægges ud med en særlig spreder, der fordeler dem jævnt over banen. Til én græsbane går der ca. 20 kg. græsfrø, men det er langt fra alle græsfrø der ender med at blive til et fint strå, da hele 75% går til spilde. Det skyldes ofte at frøet ikke får ordentligt fat i jorden, mens også fugle får mættede maver i såningsperioder. I AB anvender vi naturgødning mellem marts og september, som beriger jorden på en miljøvenlig måde, som samtidig sætter gang i væksten. Gødningen består primært af hønselort i pilleform tilsat næring og har den egenskab, at det hurtigt opløses når det regner. Det er derfor en fordel af gøde i perioder hvor udsigten til regn er stor, men hvor banerne dog ikke må være for våde til at der kan køre med maskiner uden af ødelægge underlaget. Nicholas siger: ”det er ikke så længe siden vi skiftede leverandør af gødning. Vores tidligere gødning var kemisk, og var længere tid om at blive nedbrudt så jorden kunne optage næringen. Med vores nye gødning kan vi hurtigere se en effekt på banerne”.
Klipning
Klipning af banerne sker to gange ugentligt i perioden fra april til oktober, hvilket sikrer en jævnt klippet og sund overflade. Hyppig klipning sikrer både en mere jævn overflade og mindre ukrudt, da den stresses af klipningen. Og så får man spredt afklippet mere ud, så det ikke ligger i klumper på banen. Vores vedligeholdelse omfatter også fjernelse af blade og ukrudt fra marts til november. Ligger blade i en stor bunke for længe på banerne, kvæles græsset og der kan opstå sygdomme i græsset, der er svære at komme af med.
Løbende vedligehold
Med over 30 fodboldhold i klubben som spiller på græs, er der rigtig meget slid på de 7 græsbaner. Alle holdene træner – akademiholdene op til fire gange ugentligt – og med kampe både i hverdagene og weekender. Vores driftsfolk har derfor en stor opgave i at reparere banerne når en glidende tackling i regnvejr har lavet et langt spor eller når målfelterne bliver lidt for slidte. Oftest kan mindre huller repareres ved at finde den manglende græstørv og sætte den på plads igen, mens lange spor klares med en håndfuld jord toppet med græsfrø og lidt gødning. Skal større områder repareres, som f.eks. et målfelt eller en straffesparksplet, er frisk græstørv fra et sted uden for banen at foretrække. Det vil ofte afhjælpe problemet med det samme og græsrødderne skal kun lige rodfæste inden området kan bruges igen. Løsningen med jord og græsfrø er mere langsommelig.
Vanding
Ingen græsbaner uden vand. Heldigvis har vi i Danmark en del naturlig vanding i form af regn, men i perioder med mere tørke har vi kunstig vanding på anlægget i Bagsværd. Faktisk har vi over 100 sprinklere på de syv græsbaner, der hæver sig fra græsset og giver banerne vand at leve af, inden de sænker sig ned i græsset igen. Omkring bane 3 er sprinklerne sågar gravet ind i skråningen. ”I foråret 2024 fik vi skiftet styringssystem på vores sprinklersystem. Det har givet os mulighed for at lave et avanceret setup af vores sprinklere, så vi kan gruppere dem som vi vil og effektivisere mest muligt. Nu kan vi nøjes med at vande eks. Bane 6+7, som oftest er mere tørre end de baner der ligger lavere på anlægget. Og vi kan gøre det i løbet af natten, hvor mindst vand fordamper væk. Det sparer os både for mange penge og ressourcer.”, siger Nicholas.
Topdress
Topdressing foretages årligt på udvalgte baner. Her spredes en masse findelt kompostjord på hele banen, som udfylder små ujævnheder og giver næring til græsset. I år blev der givet topdress til bane 1, 2, 3 og 4.
Kridtning
En god, velplejet fodboldbane er ikke meget værd uden hvide striber, der markerer målfelt, midterlinje og selve banen. I AB har vi en god, gammeldags kridtvogn, der skubbes rundt og laver tydelige streger. Vognen har været i klubben i mange år og virker upåklageligt. Alligevel har vi investeret i en kridtrobot, der via satellitter kan lave snorlige streger og flotte buer uden at være afhængig af en person til at skubbe den rundt. Kridtmaskinen styres via en tablet og kan kridte en bane på ca. 17 minutter alt inklusiv. Nicholas indskyder: ”Vi tester løbende forskellige dyser til begge maskiner, og det er næsten en videnskab i sig selv. En flad dyse, der sprøjter græsstrået på den ene side, er mere økonomisk, mens en rund dyse, der sprøjter hele vejen rundt om græsstrået bruger mere kridt, men også holder længere. Hvilket valg afhænger af om banen skal bruges til kamp eller træning og om banen skal lægges om indenfor nær fremtid”.
Sådan ser plejeplanen ud for græsbanerne.Med denne omfattende plejeplan og driftsteamets hårde arbejde, er målet naturligvis at levere de bedste baner til alle vores medlemmer. “Vores arbejde er ikke kun en rutine, men en passion. Vi stræber efter at levere det bedste muligt for vores medlemmer,” afslutter Nicholas.
Nu hvor kalenderen snart siger november, gøres banerne klar til vinterhalvåret. Klipningen fortsætter lidt endnu, sprinklersystemet tømmes så frostsprængninger undgås og målene samles bagerst på anlægget. Årets vinterbaneplan er nu gældende og alle fodboldhold træner på kunst indtil foråret melder sin ankomst. Du kan altid finde den gældende baneplan her: Baneplan